Et dyk i arkivet, og vupti! Så er vi i Paris.

At jeg elsker Paris, er ingen hemmelighed. Dén by ér og bliver et slaraffenland for enhver med kamera i hånd. I denne uges Serie Søndag har jeg dykket ned i arkivet. Vi skal helt tilbage til 2012, hvor jeg havde fornøjelsen at deltage på en Master Class i “Streets of Paris”. En workshop med den amerikanske fotograf Peter Turnley. Vi var en flok danske fotografer, der i en uge travede kilometer efter kilometer, mens vi skød motiver til højre og venstre. Vores lærer havde givet os ét benspænd: Vi måtte ikke bruge en brændvidde længere end 50 mm. Han foretrak faktisk, at vi holdt os på de 35 mm.
Om jeg har været Paris siden? Yep! Om jeg vil derned igen? Også i dén grad 🙂















