
Der ér nu ikke noget, som at tage kameraet over skulderen og så ellers bare traske derudaf og se, hvilke motiver der dukker op. Andre gange er det bare at se sig omkring lige dér, hvor man er.
Hér på Serie Søndag vil jeg stræbe efter, at præsentere en ny billedserie hver søndag.
Motiver og biler parkeret side om side

Vi kan alle blive lidt knotten, når vi triller rundt for at finde én af dem. Og vi føler næsten, vi har vundet i lotto, hvis vi finder en gratis én. Yep… pakeringspladser.
Udover det rent praktiske i, at de rent faktisk findes, så er jeg en kende facineret af dem. Bare tænk på, hvor mange hektar, af vores land, der egentligt er dækket af asfalt – bare til biler, der holder stille. Men… nu skal det ikke handle om infrastruktor. Det skal handle om hvilke visuelle perler, disse store, grå flader OGSÅ er. På min tur hér, slog det mig, at pladserne jo næsten er som en af de go’e gamle tavler i skolen. Grå (eller grønne) og med “fortrykte” hvide striber og felter. Og hvis ellers duksen havde gjort sit arbejde, så stod de tomme tavler næste morgen, og blot ventede på at blive fyldt op igen. Lidt sjovt at tænke på sin bil som et stykke skolekridt…






















Tasker til møde
At få lov at være “fluen på væggen” mens en gruppe holder møde, lyder måske ikke som det sjoveste for en fotograf. Men… jeg nyder faktisk dén slags opgaver. Dét, at kunne liste rundt med mit kamera, og observere & dokumentere mødets deltagere, ér i bund og grund en interessant fotografisk udfordring.
Og nej, taskerne var ikke en del af opgaven. Jeg syntes bare, det lidt pudsigt, som taskernes stil og typer passede godt sammen.







Hirtshals Havn
Sådan en solbeskinnet torsdag formiddag, skriger jo næsten efter en spadseretur langs havnen i Hirtshals.




















