I min verden er der ikke noget, der hedder “bare et portræt”. Dén slags kan man få lavet i en automat på banegården… Jeg elsker at møde nye mennesker og snakke med jer, og netop derved opstår dén kemi der skal til, for at det gode portræt bliver til. Jeg dyrker i dén grad portrætter i miljø, for alle har det nu engang bedst, når de er på hjemmebane. Især hvis der kravler en fotograf rundt på gulvet 😉